Konflikthåndtering med uddannet vejleder

Få hjælp til at løse konflikter konstruktivt

Oplever du gentagne konflikter i dit parforhold, med dine børn, med din eks-partner, på arbejdspladsen eller i samarbejdet med kommunen? Konflikter kan være stressende og svære at håndtere alene, men med professionel hjælp til konflikthåndtering kan du få redskaber til at kommunikere bedre, finde løsninger og skabe mere harmoni i dine relationer.

Som uddannet socialrådgiver og familievejleder kan jeg tilbyde konflikthåndtering til dig, der oplever gentagne konflikter med dine børn, sidder i konflikt med en tidligere partner, din arbejdsgiver eller kommunen. Jeg kører ud til samtaler i private hjem i og omkring byer som Ringsted, København og Køge, men jeg tilbyder også telefoniske og onlineforløb, hvis du bor et andet sted i landet. 

Konflikthåndtering i forskellige situationer

Konflikter opstår, når behov, værdier eller forventninger støder sammen. Nogle gange kan de løses hurtigt, men andre gange bliver de en kilde til frustration, stress og dårligt samarbejde. Hos Familieriet hjælper jeg med konflikthåndtering i en række forskellige situationer, herunder:

  • Konflikter i parforholdet – Lær at kommunikere bedre og styrk jeres relation
  • Konflikter med eller mellem børnene – Skab plads til at aflæse barnets budskab
  • Uenigheder med en eks-partner – Find løsninger på samvær og forældreskab
  • Samarbejdsproblemer med kommunen – Få hjælp til at navigere i systemet og kend dine rettigheder
  • Konflikter på arbejdspladsen – Håndtér uoverensstemmelser professionelt
  • Familiekonflikter – Skab bedre forståelse og harmoni i familien

Jeg arbejder ud fra en løsningsfokuseret tilgang, hvor vi sammen finder dine måder at håndtere konflikten på uden at grave os ned i fortiden. Gennem samtale, refleksion og konkrete redskaber hjælper jeg dig med at skabe en mere konstruktiv kommunikation og finde løsninger, der fungerer for alle parter.

Uanset om du ønsker individuel støtte eller konflikthåndtering mellem flere parter, tilpasser jeg forløbet til din situation. Samtalerne kan desuden foregå uden for almindelig arbejdstid, så du kan få hverdagen til at hænge sammen.

Kontakt mig for at høre mere

Har du brug for hjælp til konflikthåndtering? Uanset om det drejer sig om en partner, dit barn, eks-partner, kommunen eller arbejdspladsen, kan vi sammen finde vejen til en bedre dialog og færre konflikter. Kontakt mig gerne i dag, hvis du ønsker at høre mere.

Jeg tilbyder også familievejledning og støtte til både forældre og børn eller terapiforløb hvis du går gennem en svær periode i livet eller har brug for støtte.

Firmainformation​

Familieriet

CVR-nummer: 26292883

Reg: 8401

​Konto: 5479078

Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre mere om, hvad jeg kan gøre for dig. Du kan ringe til mig på 61 67 13 30 eller sende en e-mail til kontakt@Familieriet.dk