Familieindsatser i eget hjem
Har du et barn, der mistrives i skolen? Eller oplever dit barn nedsmeltninger, grådanfald eller isolation? Oplever du et svært samarbejde med kommunen? Eller har du brug for forældrevejledning, så I kan opdrage jeres børn bedst muligt?
Hos Familieriet er der hjælp og støtte at hente for familier, som oplever udfordringer, konflikter og mistrivsel i hverdagen. Som uddannet familievejleder hjælper jeg nemlig forældre og familier med at skabe bedre samspil, håndtere mistrivsel hos børn og unge samt styrke relationerne i hjemmet.
Jeg tilbyder familieindsatser i eget hjem i bl.a. Ringsted, Køge og København samt alle steder herimellem. Jeg kommer med glæde hjem til dig og din familie og støtter jer dér, hvor udfordringerne udfolder sig.